Billedvævsteknikker
Tilmeld
Billedvævsteknikker for letøvede og øvede
Start. Fredag den 9. oktober klokken 14.00 til 17.30
Sted: Køng Museums Væve- og Spindeskole, Bygaden 22, 4750 Køng
Pris: 1.795- kr. – 8 mødegange
Billedvævning er et kunstnerisk sprog og jo større dit ordforråd er i form af teknikker, jo flere udtryksmuligheder får du til din rådighed.
Kurset henvender sig fortrinsvis til dig, som i forvejen har billedvævet/vævet gobelin, og som har stiftet bekendtskab med de grundlæggende teknikker. Kurset er opbygget på den måde, at vi begynder hver undervisningsgang (bortset fra første dag) med at gennemgå forrige uges teknik, som du har arbejdet med hjemme. Hvad var let/svært, hvad lykkedes/mislykkedes, hvilke muligheder byder teknikken på? Derefter præsenteres du for en eller flere prøver vævet i dagens teknik. Du vil få gennemgået teknikken og derefter begynde at væve ugens prøve, så du kommer godt i gang inden vi skilles.
Medbring din egen/dine egne væverammer, eller lej en ramme af væveskolen.
Materialer: der vil være en ekstra udgift til materialer.
Kursusplan for efterårets kursus i billedvævsteknikker
1. Forskellige slags farveovergange med mange tynde islætstråde lagt sammen. Opsætning på grov trend fx hør 8/5 eller hør 6/6 med 3 tr tr/cm
2. Afprøvninger af forskellige trendtætheder og islætstykkelser på samme prøve. Opsætning af fin trend fx hør 16/2 eller 16/3 med 5-6 tr tr/cm.
3. Afprøvning af teknikker, som giver luv, dvs. rya, floss og nopper. Kan væves på samme trend som foregående prøve.
4. Surringer, beviklinger og deres muligheder, evt. indvævning af genstande.
5. Vævning med bund i islætsreps og mønster i fx kipper og russisk vævning.
6. Soumak og flyvende nål
7. Navajosnoninger og deres mangfoldige muligheder
8. Afslutningsvis introduceres forskellige måder at arbejde med at væve motiver på trend uden at væve baggrund, såsom à jour-teknikken.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 326210
- Første møde:
- 9.10.26 kl. 14:00
- Sidste møde:
- 4.12.26 kl. 14:00
- Mødegange:
- 8
- Lektioner:
- 32
Pris
- Almen
- DKK 1795,00